Tuesday, January 16, 2007

Vi ta'r det med et smil


Efter en laaaang hård dag på jobbet, ville jeg bare hjem.
Da jeg kom ind i bussen, så jeg hvor over-over-overfyldt den var.

54 elever på lejrskole som ikke lige havde fået bestilt en ekstrabus. Jeg var lige ved at forvandle mig til en gammel sur bøsse, men da den søde buschauffør smilede til mig og sagde: "Ja, vi ta'r det med et smil", så nænnede jeg ikke at klage.
En pige fra elevflokken rykkede over på venndens skød og tilbød mig pladsen. Havde glemt, hvor velopdragende unge mennesker også kan være hehe, men da hun så også tilbød at massere mig, måtte jeg jo afslå, for det var jo lidt upassende.

Jeg kiggede rundt på de andre passagerer, der ikke var på lejrskole og så, at alle bare smilede og nævnte alle de positive ting, der var ved at være kommet med netop den bus. Det mest negative, der blev sagt var: "Godt der også var plads til os, for ellers skulle vi jo have ventet i tre kvarter".

Utroligt at jyder kan være SÅ positive. Tænker lidt på, om de samme reaktioner ville være forekommet på Sjælland????

Mon én derovre fra kan svare ærligt på det?

No comments: