Sunday, August 10, 2008

Århus' lækreste fyr


Var i byen igår med en ven, der trængte til at komme ud at vifte med ørerne.

Vi tog traditionen tro på Diskotek Blender. Jeg havde ikke været der længe, så det var som at vende tilbage til zoologisk have med alle de forskellige typer homoer, der nu kan være samlet på ét sted.

Jeg er ikke den store dansesmølf (Hm......smølfer er jo slet ikke store i virkeligheden...), så jeg gemte mig selv lidt væk i rygekabinen. Der overhører man så lige, at homohelten er den mest lækre fyr i hele Århus :-) kunne kun være smigret selvom udtalelsen kom fra en slagter.


Jeg ville derefter videre på min runde i denne zoologiske have, hvor jeg sætter min i en vindueskarm og ser på dansegulvet.

Jeg havde ikke siddet der ret længe før Tina Turner Jr. kommer hen og spørger om jeg er bøsse. Hun mener bestemt det er en skam, da jeg svarer ja. Ved ikke helt om hun havde ondt af mig eller om hun var desperat, men Tina Turner-agtig var hun i hvert fald.


Jeg går tilbage til rygekabinen, hvor jeg heldigvis møder een jeg kender. Der kommer en anden mand hen og snakker med ham og ser på mig. Overvejer om jeg skal hilse, men da det er min kammerat, der er den fælles referenceramme, forventer jeg en præsentation, men den kommer aldrig.....hvad blev der af den almindelige dannelse???? Måske er man bare holdt op med den slags.