Så skete det endelig.
Normalt kan man som praktiserende homo ikke blive medlem af en frikirke, men idag blev jeg så selv optaget som medlem af Immanuelskirken (baptistkirken i Århus), hvor jeg blev budt velkommen med kommentarer på tatoo og efternavn ss. Det var vildt fedt at være velkommen og ikke altid skulle føle sig som andenrangskristen bare fordi, man er homoseksuel.
Ikke bare har jeg fået lov til at blive medlem, men jeg får også lov til at være med til at løfte opgaver i kirken i ungdomsarbejde og PR, men der skal nu nok komme mere til.
Det er lidt svært at beskrive med ord, hvad det her betyder for mig ss.
