Tuesday, November 18, 2008

Gensyn med Paradis

Gensyn med Paradis.

Det sted man ikke smides ud fra.

Hænger ud

smiler,

græder,

elsker


Gensyn med dette paradis

som inden længe vil blive mit nye

personlige helvede


Gensyn med Brideshead.

Det er bestemt en andens helvede.

KUNNE være MIT

...og er det sikkert allerede.

Sunday, August 10, 2008

Århus' lækreste fyr


Var i byen igår med en ven, der trængte til at komme ud at vifte med ørerne.

Vi tog traditionen tro på Diskotek Blender. Jeg havde ikke været der længe, så det var som at vende tilbage til zoologisk have med alle de forskellige typer homoer, der nu kan være samlet på ét sted.

Jeg er ikke den store dansesmølf (Hm......smølfer er jo slet ikke store i virkeligheden...), så jeg gemte mig selv lidt væk i rygekabinen. Der overhører man så lige, at homohelten er den mest lækre fyr i hele Århus :-) kunne kun være smigret selvom udtalelsen kom fra en slagter.


Jeg ville derefter videre på min runde i denne zoologiske have, hvor jeg sætter min i en vindueskarm og ser på dansegulvet.

Jeg havde ikke siddet der ret længe før Tina Turner Jr. kommer hen og spørger om jeg er bøsse. Hun mener bestemt det er en skam, da jeg svarer ja. Ved ikke helt om hun havde ondt af mig eller om hun var desperat, men Tina Turner-agtig var hun i hvert fald.


Jeg går tilbage til rygekabinen, hvor jeg heldigvis møder een jeg kender. Der kommer en anden mand hen og snakker med ham og ser på mig. Overvejer om jeg skal hilse, men da det er min kammerat, der er den fælles referenceramme, forventer jeg en præsentation, men den kommer aldrig.....hvad blev der af den almindelige dannelse???? Måske er man bare holdt op med den slags.

Sunday, June 8, 2008

En glad baptist


Så skete det endelig.

Normalt kan man som praktiserende homo ikke blive medlem af en frikirke, men idag blev jeg så selv optaget som medlem af Immanuelskirken (baptistkirken i Århus), hvor jeg blev budt velkommen med kommentarer på tatoo og efternavn ss. Det var vildt fedt at være velkommen og ikke altid skulle føle sig som andenrangskristen bare fordi, man er homoseksuel.

Ikke bare har jeg fået lov til at blive medlem, men jeg får også lov til at være med til at løfte opgaver i kirken i ungdomsarbejde og PR, men der skal nu nok komme mere til.

Det er lidt svært at beskrive med ord, hvad det her betyder for mig ss.

Tuesday, May 20, 2008

Fotoklub


Er ved at købe en ny optik til mit kamera.

Var så lige ude i aftenen for at afprøve det, men synes lyset var for dårligt, aå valgte at vende næsen hjem.

Da jeg så kommer gående med mit kamera over skulderen, kommer en kondiløber farende bagfra. Han standser op og begynder at snakke. Han er kvik. Han konkluderer med det samme, at jeg fotograferer ss. Han fortæller straks om en ny fotoklub i Århus, som han synes jeg skal være med i. Synes det virker ret interessant, så nu venter jeg på den stiftende genralforsamling i juni. Indtil videre må jeg nøjes med hjemmesiden www.iso8000.dk

Sunday, April 13, 2008

Mødet med en engel

Sad på baren "Can Can" i København. Det virkede som om, stedet ikke var andet end bygget op omkring en bardisk med en ældre vimsende bøsse bag, der vimsede rundt og var venlig.
Jeg sad ved et bord med min cola til undren for mange.
Enmand kom hen til mig og mente, jeg hed noget andet end mit navn og mente, jeg havde været med i et tv-program. Mærkeligt og dejligt på samme tid at sidde i den anden ende af landet og blive forvekslet med sin bedste ven.

Mødte senere en tidligere alkoholiker, der gjorde meget ud af at fortælle mig, hvad alkohol kan gøre ved mennesker. Da han gik følte jeg en lille smule, at jeg havde mødt en engel. Men hvem ved. Måske det VAR en engel. De har jo så mange skikkelser i denne tid. Man skal ikke forvente at kende dem på deres vinger som man kan kende en langelænder på knækket ss.

Saturday, April 5, 2008

Vikingearven

Sad i natten i ULDUM og lyttede til norsk guitarspil og lebbesang med en whiskey i hånden. Sad og følte, jeg var i live midt i Midgård, Asgård eller i en anden gård, men realiteten var, at jeg sad i ULDUM og nød det.

Jeg var ikke havnet der ved et tilfælde, det var skam nøje planlagt. Dog var den helt store rundvisning med taxachauffør slet ikke planlagt, men jeg fik den ikke mindre af den grund.

Der var café i ULDUM med bordfodbold, pool og ODIN med stive grønlændere ud over det hele......ja ja overdrivelse fremmer forståelsen.....

Der var undrende japanere, der slet ikke fattede den dansk festkultur og jeg måtte forklare en veninde, at det nok har noget med vores vikinge arv at gøre. Nu tager vi bare toget i stedet for og voldtager ikke længere, men kun fordi folk siger "jatak".

Tuesday, April 1, 2008

Jeg har flyttet mine øjne

Jeg dør en lille smule hver dag
hvert minut

Midt i dette afsavn af selskab
af kærlighed
er tomheden
der gør
jeg dør
en lille smule hver dag

Man skriver ikke for at huske
men for at glemme
når oplevelsen er skrift
er den endelig væk fra én

Jeg har flyttet mine øjne fra lærredet
for at sé hans øjne sé lærredet
mens vi var i biografen

Thursday, February 28, 2008

Bombetrussel

Så ser man lige Tenna og mig sidde i Bruns Galleri, hvor vi spiser.
pludseligt bliver der sagt ting i højtaleranlægget på både dansk og engelsk og folk begynder at komme løbende ned ad trappen. Jeg var ved at spise og gad da ikke rejse mig. Troede jo bare, at de løbende mennesker var turister, der skulle nå en bus, men så kom der folk og smed os ud. Jeg var stadig ved at spise, så måtte begynde at forhøre mig om, hvorvidt jeg kunne tage maden med ud.
Hvad ligner det at lave sådan noget, når jeg SPISER........

Spiser = Vil ikke forstyrres.....heller ikke af bomber eller andet fyrkværkeri

Monday, February 4, 2008

Nyt job

Så startede jeg på det nye job. Det tegner rigtig godt og super udfordrende. Der er så meget, jeg skal lære.
Jeg arbejder nu med unge drenge med ADHD. Og enddag som lærer nu ss. Skal lige vænne mig til, at der er noget der hedder "Forberedelse hjemme nu" og "Tidligt op om morgenen", men til gengæld er der også noget der hedder "Fri kl 16" i stedet for "Fri kl 22:30" ss

Sunday, February 3, 2008

Nye slanger og Maskebal


I fredags købte jeg endnu to slanger. De er begge afrikanske hussnoge. De skulle gerne være en han og en hun, så om et år skulle jeg gerne kunne avle på dem. Billeder af dem kommer senere.


I går var jeg så til maskebal i Kolding på et homosted. Nu er homomiljøet i Kolding vist ikke særligt stort, så da døren gik op og vi var 11 mennesker, der væltede ind med masker, kan det nok være, at folk kiggede noget.


I toget til Kolding, sad vi (alle lærere) og snakkede om oplevelser med vores elever og jeg så så en gammel elev i toget, jeg havde i 4. kl, men som nu er en stor dreng. Vi kalder ham HANS. Dem jeg fulgtes med, blev så enige om, at de på vej ud af toget ville gå hen forbi og en efter en sige: "Hej Hans". Det var virkeligt et syn at stå og se, hvor forvirret den stakkels Hans blev ss.


Det var sjovt at være ukendt og med maske på. Folk flokkedes om mig og bartender Carsten flurtede åbenlyst med mig. Det var sjovt at prøve.

Pludselig væltede en KÆMPE lesbisk kvinde ind på stedet.

Først troede jeg, hun var klædt ud som klovn, emn så opdagede jeg propellen på ryggen og tænkte, at hun jo nok var "Karlson på taget". Een ting var sikkert......der var en del af ordet "Maskebal" hun ikke forstod. Det eneste hun ikke havde på var nemlig en maske.


Efterhånden som aftenen skred frem, kunne man se, at klientellet ikke var af den type, hvor studenterhuen gør dem platfodet.

Underligt at sidde og være de eneste lækre under 30 år og med en IQ over 12, som een sagde hehe

Thursday, January 31, 2008

Et kapitel er afsluttet

Idag havde jeg sidste dag på mit arbejde. Det blev en noget mere rørende dag end forventet.
Det er svært for mig at sætte ord på.

En mor kom med taknemmelighed og gav mig en kæmpe kurv med fyldt chokolade fra "Frellsen Chokolade". Flere opdagede at jeg blev rørt over det og blev selv påvirket af situationen.

En pige gav mig et kort og en æske chokolade.

2 andre piger havde selv lavet nogle meget meget fine kort

arbejdet gav mig en kogebog, da jeg er elendig i et køkken og et spil "Matador", for der er opstået en hel kultur omkring matador og andre brætspil takket være mig. Da jeg startede kunne de unge slet ikke sidde roligt omkring sådan en aktivitet.

Jeg kan se, at jeg har sat flere aftryk i det 1½ år, der er gået. Jeg startede spillekulturen, opbyggede depotet med kreative ting, fik lavet et lokale til lektiehjælp og fik opbygget singstarkulturen, så ALLE ville være med.

Man skal ikke sætte sit lys under en skæppe ss.

Til slut kom den nok hårdeste dreng i klubben (M) og sagde tak til mig, for hvad jeg havde gjort for klubben og gav mig et kæmpe kram. Det havde jeg ALDRIG set komme ss.

Mandag starter et nyt kapitel med et nyt arbejde. Bliver enormt spændende

Sunday, January 27, 2008

Kristen og homoseksuel med mig :-)

Nyt øgenavn

Ja ja, man skal høre meget før ørerne falder af, men man skal vel høre ligeså meget, før de sætter sig på igen.

Har lige hørt, at jeg har fået nyt øgenavn i byen efter den lille episode i forrige indlæg........nu hedder jeg ORAL-PETER.

Kan aldrig gå i byen igen ss.

Saturday, January 26, 2008

DR-beøg og et træls uheld






I går var DR2 på esøg, for jeg skal medvirke i to programmer om noget homo-noget på DR2.



Det er en serie på 3 programmer, hvor jeg kan ses i to af dem. Dem jeg er med i kommer søndag den 9. og 23. marts kl 19;30
Da DR var taget hjem, tog jeg op til en vininde og kasdtede mig ud i noget drukspil. Ret sjovt.

Så skrev en ven, at der var en gut, der gerne ville møde mig. Ikke Hr. Hvem-Som-Helst, mne en fyr, jeg har kigget lidt efter on and off i længere tid, men kun kigget.



Jeg skynder mig om til ham og siger daw. Får sat mig ned og får en "Gajol". I det samme som jeg kyler den blå Gajol i halsen.....................kaster jeg op ud over det hele. Drikke aldrig igen. Ødelagde en HVER chance der, tror jeg nok lige.

Hader at være homo ANTI-helt ss.

Tuesday, January 22, 2008

En super anderkendelse

En mor ringede til mig på arbejdet idag fordi, hun havde lige hørt, at jeg har fået nyt arbejde.

Hun ville bare sige tak for alt hvad jeg har gjort for hendes børn og for, hvad jeg har betydet for hende som menneske såvel som mor.

Det er et af den slags små kinderæg i hverdagen, som jeg samler på.

Sunday, January 20, 2008

En alternativ form for SM

Hmmm "AV" sagde det igen og igen i min gamle seng, da fjedrene begyndte at bore sig ud gennem stoffet. Man skulle lige sørge for at ligge mellem de der jargertusser, der stak op hist og her.

Da jeg en morgen vågnede med rifter på baller og kår, fik jeg nok.....NY SENG, sagde manden, som jo så er MIG

Fik så en seng af min kollega, men det glemte hun lige og trak så i land igen, så jeg kunne se frem til mange nætter med ting, der stak mig her, der og alle vegne, som jeg ikke skal udspecificere her :-)

Idag endte det så med, at jeg købte naboens seng i desperation. Den skulle sælges til nogle andre, men jeg kastede mig ind på købers markede og overbød helt vildt og VUPTI, så skal man sove i den ny seng i nat for første gang. Den er noget hård, synes jeg nok, men det er nok fordi jeg har fravalgt alt, hvad der hedder fjedre.

Hmm kan man lide af fjedre-fobi???

Wednesday, January 16, 2008

BØSSESVIN!!!!!!!!!!!!!!

I aftes var der kun to på arbejde, hvor den ene var en arabisk mand på ca 30 år.
Der var så en konflikt, hvor den ene dreng så kaldte den arabiske medarbejder for Bøssesvin. Medarbejderen blev stjernetosset, da han er meget homofobisk og fløj til telefonen og ringede hjem til moderen til drengen, for at fortælle, hvad drengen havde kaldt ham.

Moderes spurgte så om manden er gift, hvilket han ikke er.
Om han så havde nogle børn, hvilket han heller ikke har.

Moderen sagde så: "Der kan du bare se, men det er jo helt okay, for du bestemmer jo selv, hvad du er til".

JEG, der jo rent faktiak ER et bøssesvin, skreg af grin ss.

Thursday, January 10, 2008

Hmm vil de tisse i vores blomst?

3 somaliske muslimske unge mænd kom tilmig på mit arbejde idag, fordi rygtet går om, at jeg er uddannet lærer. Til deres fordel, taler rygtet jo sandt.

De kom til mig, fordi jeg skulle rette en opgave til deres studie om vindmøller.....altså bare det sproglige, for deres dansk var ikke for godt og jeg ved jo INTET om vindmøller ss.

Da klokken blev et par minutter over 16 rejste de sig op og mumlede noget, som jeg ikke forstod. Den ene gik derefter ind i et andet rum og de to andre stillede sig med ryggen til mig hen til vores stuepalme.

"Hmmm, vil de nu til at pisse i vores blomst?", nåede jeg at tænke, da de begyndte at knæle og rejse dig op igen foran palmen. Fattede slet ikke, hvad de lavede, men kunne så se, at de var igang med at bede.

Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet. Dels så det sjovt ud og dels kunne de jo ikke vide, at klokken slet ikke var et par minutter over 16, for uret gik forkert ss.