Daaarw Københaaavn

Så tog man lige et par dage til KBH.
Utroligt som man kan opleve, man har boet på fastlandet længe nok til at føle det som om, man er på arbejde (jeg arbejder med næsten 100% tosprogede). Fattede ikke til at begynde med, hvad de sagde i hovedstaden.

Det var nu en god tur derover. Nytåret skulle jo fejres.
Kørte på 1. kl derover fordi, jeg lige var heldig at møde en DSB-mand, jeg kendte.

Gik en tur i KBH i natten...eller aften var det jo bare.
Så to små børn stå med en stjernekaster. Jeg standsede og beundrede deres facination af kasteren. Fik et chok, da der sprang en bombe af en art et sted i nærheden. Holdt dog stadig blikket fæstnet på børnene, som så ud til intet at sanse af braget. Det eneste der eksistede i dette øjeblik for dem, var de to og deres ene stjernekaster. De stod der med lyse krøller og beskyttelsesbriller. Utroligt som man kan blive facineret af det uspolerede liv. Det man troede var en illusion. Er det nu også i MIN verden, som den ser ud idag, men ikke i deres.

Gik tilbage til festen, hvor desserten ventede. Sad en flok fulde studerende og snakkede om løst og fast. De fremmede, forstod jeg ikke hvad sagde, men en pige kæftede hele tiden op om, at hendes æggestokke klaprede som katagnetter....drømte mig tilbage til gadehjørnet med børnene. Dog alligevel både rarere og lettere at forholde sig til.