Thursday, January 4, 2007

Bag en hver stærk mand...

Man siger jo, at bag en hver stærk mand, står en stærk kvinde.....måske et problem, når man er homo....men det er jo en anden histroie.

Men ovenstående fik jeg virkelig at føle idag på jobbet.
Jeg har tidligere talt med min chef om, at han gerne vil have, at jeg maler et stort vægmaleri hjem til hans stue. Hans underlige idé er, at det skal hænge over sofaen til offentlig skue.....og han vil oven i købet betale for det.

Idag ringede telefonen så på arbejdet og det var en del af mit job at tage den. Det SKAL man jo med telefoner, når de ringer.
I den anden ende af røret var fru Chef. Hun spurgte efter sin mand, som jeg gladeligt bildte fru Chef ind, var gået. Dette var så ikke tilfældet opdagede jeg i løbet af samtalen. Hun begyndte at fortælle mig, hvor lidt styr manden (MIN Chef) har på tingene og at det nok var en idé, at hun og jeg tog sagen i egen hånd og aftalte et hjemmebesøg. Jeg skal så hjem og se farven på gardiner og sofa hos overklasses-perkeren (Som min chef jo kalder sig selv). Er meget autoritetstro, så skal hjem til hr og fru chef og tjekke de arabiske farver, der skal matche mit værk.....hmm mon overklasses-perkere betaler godt for kunst eller skal de prutte om prisen og hvor højt skal man sætte en sådan for at de prutter....ja altså om prisen?

No comments: