Mødet med en engel

Sad på baren "Can Can" i København. Det virkede som om, stedet ikke var andet end bygget op omkring en bardisk med en ældre vimsende bøsse bag, der vimsede rundt og var venlig.
Jeg sad ved et bord med min cola til undren for mange.
Enmand kom hen til mig og mente, jeg hed noget andet end mit navn og mente, jeg havde været med i et tv-program. Mærkeligt og dejligt på samme tid at sidde i den anden ende af landet og blive forvekslet med sin bedste ven.

Mødte senere en tidligere alkoholiker, der gjorde meget ud af at fortælle mig, hvad alkohol kan gøre ved mennesker. Da han gik følte jeg en lille smule, at jeg havde mødt en engel. Men hvem ved. Måske det VAR en engel. De har jo så mange skikkelser i denne tid. Man skal ikke forvente at kende dem på deres vinger som man kan kende en langelænder på knækket ss.

Vikingearven

Sad i natten i ULDUM og lyttede til norsk guitarspil og lebbesang med en whiskey i hånden. Sad og følte, jeg var i live midt i Midgård, Asgård eller i en anden gård, men realiteten var, at jeg sad i ULDUM og nød det.

Jeg var ikke havnet der ved et tilfælde, det var skam nøje planlagt. Dog var den helt store rundvisning med taxachauffør slet ikke planlagt, men jeg fik den ikke mindre af den grund.

Der var café i ULDUM med bordfodbold, pool og ODIN med stive grønlændere ud over det hele......ja ja overdrivelse fremmer forståelsen.....

Der var undrende japanere, der slet ikke fattede den dansk festkultur og jeg måtte forklare en veninde, at det nok har noget med vores vikinge arv at gøre. Nu tager vi bare toget i stedet for og voldtager ikke længere, men kun fordi folk siger "jatak".

Jeg har flyttet mine øjne

Jeg dør en lille smule hver dag
hvert minut

Midt i dette afsavn af selskab
af kærlighed
er tomheden
der gør
jeg dør
en lille smule hver dag

Man skriver ikke for at huske
men for at glemme
når oplevelsen er skrift
er den endelig væk fra én

Jeg har flyttet mine øjne fra lærredet
for at sé hans øjne sé lærredet
mens vi var i biografen