Hold fast man har talt grimt

Fik en glædelig overraskelse på Århus banegård idag.
Jeg synes bare vejret stank alt for vildt. Jeg er ikke lige ham, der elsker sne over alt på jorden....eller elsker sne overhovedet.

Så på banegården, var der en der råbte på mig.
Det var så lige en barndomsven fra min hjemby, som jeg ikke har set i mere end 3 år.

Vi satte os ned og snakkede lidt, mens han havde pause. En mand i uniform nu og med egen vogn.....salgsvogn vel at mærke. Han var kommet ind ved DSB.

Mens vi snakkede, kunne jeg pludseligt ikke fokusere på, hvad han sagde, men udelukkende på, hvordan han sagde det. Han talte simpelthen så vestsjællandsk, at det halve kunne være nok.
Sad og tænkte på, hvor grimt det lød, men blev afbrudt af en ny tanke: "Peter jeg tror nok lige, du også har talt sådan engang..."
Hmmm hvordan lyder det så ikke nu, hvor jeg bor i Århus og ikke taler hverken det ene eller det andet. Sådan et både-og-hverken-enten-eller-sprog. Hmm Peter, måske taler du bare grimt....selv.