9. December

"Bøssesvin" råbte de tre - og så løb Nick og Jesper ellers alt, hvad de kunne. Hvad de tre havde I muskler og tattoveringer, manglede de heldigvis i kondition og acceleration. Inden D'Angleterre havde forfølgerne givet op. Jesper og Nick fortsatte dog i løb lidt endnu.
- "Hu, det var spændende", sagde Nick. "Du forstår sandelig at skaffe venner!"
- "Jeg kom til at fortælle hendes kæreste, at han var dårlig i en seng".
- "Haha, bifyreloveren. Er de med deres pige, må du intet sige".
- "Lesson learned!"
- "Nå, hvad siger du? Skal vi sove et par timer i 6A'eren?".

De vågnede ved at Nicks telefon ringede. "Ja, er på vej. Tager lige en med. Nej, det er ikke bolleaffald fra igår; men ham jeg flygtede med. Læser du aldrig sms'er? Ja, den på Valby Langgade. Ja, om 1 time - og hold nu lige din kæft altså, for jeg lægger på nu".
Nick vendte sig:
- "jeg håber, du har lyst til brunch. Der er rene håndklæder i skabet i gangen. Jeg skal lige ringe".

En time senere gik de ind på caféen, hvor en usædvanligt rund fyr med en alt for stor næse, vinkede til dem; mens han sad og snakkede i telefon. Faktisk stod den telefon aldrig stille, fandt Jesper ud af. Det gjorde munden på Kevin heller ikke. Hvis ikke han spiste så snakkede han. Selv når han lyttede, virkede det som om, han talte. Og hvis han ikke talte eller spiste, så grinte han.
-"Bestiller I mere kaffe, så vil jeg lige gå ud og ryge", sagde Kevin og forlod smilene bordet med en telefon i hånden.
Da han kom tilbage kommenterede Nick, at Kevin gik mærkeligt.
-"Haha, helt vildt pinlig historie, men nu skal I høre"- og så lænede han sig fremover for at gøre det mere dramatisk:
-"Jeg skulle mødes med ham fyren her igår - og så tænkte jeg: "Kevin, du skal dælme da lige have shinet facaden op". Så jeg gik i bad og ville så også lige polere sydhavsøerne. Så da det hele er varmt og dingler, så smører jeg det lige ind i noget barberolie, stiger ud af badet sammen med skraberen. Jeg skal lige have ordnet den trælse side af pungen, så jeg stiller det ene ben op på toiletbrættet og trækker ud i pik og pung, så jeg kan komme til. Da skraberen så nærmer sig det højhelligste, lægger jeg vægten over på det ben på kummen. Hvordan fanden jeg havde båret mig ad, det ved jeg ikke... men jeg havde i hvert fald fået barberolie under foden. Så da der kommer vægt på, så glider foden, jeg får overbalance så hånden med skraberen hamrer ned i pungen, så jeg lige cutter en gletscher i indlandsisen. Fuck det gjorde ondt. Og så kunne det bare ikke helt holde op med at bløde, så jeg tænkte, at nu måtte der ske noget, så jeg kunne få tøj på og komme afsted. Okay indrømmet... sommetider er jeg bare lidt for spontan, men jeg fik altså den idé, at når man kan stoppe en skraberblødning på en kind med barbersprit, så må man da også kunne det i tissetøjet. Dum idé. Dum, dum, dum idé! Uden pis så overvejede jeg faktisk at tage en hammer og slå mig selv på benet, så ondt gjorde det. Og bare for at gøre grin med mig, så blødte det bare endnu mere. Hvad fanden gør man så? Jeg tog så lige og viklede det hele ind i toiletpapir og proppede et par isterninger i en pose og puttede pakken ned til isterningerne, bandt posen omkring - og så åbnede jeg kraft eddeme en flaske champagne. Skal der være fest, så lad da være fest!". Og så fniste Kevin, til han blev tomatrød i hovedet og måtte hoste for at få vejret.
-"De damer, der er bønnemøde på Masken. Skal I med?".
- "ikke mig, jeg skal på job imorgen", sagde Nick.
- "bønnemøde?"
- "ja, du ved. 10 stamgæster over 100, 10 medarbejdere og 10 tilløbere, der prøver at overgå hinanden i at bestille ulækre shots. Og når det så er en anden, der skal give, så sidder man bare og beder til, at det er noget man kan lide. Derfor bønnemøde", skraldgrinede Kevin.
- "det lyder pissehyggeligt, men jeg har vanvittigt ondt i hovedet", sagde Jesper i overensstemmelse med sandheden.
- "den klarer vi nemt", sagde Kevin og åbnede tasken:
-"hovedpine-, gigt- eller morfinpiller?".

Da de kom på Masken, viste det sig, at Kevins beskrivelse havde været mere end præcis. Kevin havde dog glemt at fortælle, hvordan man kom til at give shots. Der blev trukket numre og spillet Chicago. Jesper havde ikke prøvet nogen af delene før, men begynderheld løser mange problemer. Det og så var alle folk meget hjælpsomme og åbne. Og kærlige. Der var kindkys, kram og berøringer hele tiden. Når folk kom ind, så syntes Jesper, at det var ligesom at være med i et afsnit af "Sam's bar". Folk kiggede op fra deres samtaler, råbte hej og et navn - og vedkommende der lige var kommet ind, talte altid om, at man måtte jo til det og øl drikker jo ikke sig selv. Lidt ligesom man forestiller sig et sted, man altid har været, men aldrig har været før. Man følte sig hjemme. En dagligstue udenfor sin egen lejlighed.Og så blev der drukket shots. Uhyggelige mængder af dem. Klokken 19 fik Jesper en sms-besked.
-"Hej, maden er ved at være klar. Hvornår er du her?". Det var søndagsdaten. En fyr i midten af 30'erne som vist nok var noget skuespilleragtigt noget. Jesper havde fuldstændig glemt det; og havde ikke lyst til at tage afsted, så han ignorerede den og drak videre. Der kom en bitter besked om, hvad han egentligt havde gang i. Jesper mente simpelthen ikke, at ham fyren kunne tillade sig at sende sådan en, så han drejede sig om til en af bartenderne og spurgte, om de ikke skulle snave. Det gjorde de og imens tog Jesper et billede af det. Så sendte Jesper billedet til daten, der kvitterede ved at sende en sms, hvor der bare stod: "tag ham med".
Jesper ignorerede beskeden og snavede videre. Det var så hyggeligt og han snavede så godt. Den anden fyrs telefon ringede, og han stillede sig ud på gaden og snakkede. Jesper kunne se ham, gennem døren. Han kom ind:
- "jeg er nød til at tage afsted. Har du ikke lyst til at tage med?" og snavede Jesper i bund.