Monday, December 10, 2007

11. December

Det sneede. Jesper havde lagt sig omvendt i seng, så han kunne ligge og kigge på det, mens han nød sin morgenkaffe. Det var første gang siden han havde mødt Simon, at hovedet ikke var ved at eksplodere. Følelsen af ikke at have hovedpine og for én gangs skyld være frisk, kunne dog ikke overskygge samtalen med Simon.
Simon havde ikke været uvenlig eller afvisende. Ikke engang selvom Pulu blev ved med at stå og råbe efter ham. Eller blev ved og blev ved. Efter fjerde råb, havde Jesper bedt ham gå og ringet tilbage til Simon. De havde snakket sammen næsten en time, til Jespers hovedpine sagde stop. Konklusionen var blevet, at timingen vist bare havde været rigtig dårlig - og Jesper, vist ikke var klar til det, han troede. Simon havde sagt, at han var blevet virkelig forelsket i Jesper... og det havde skræmt ham. Han havde ganske vist tænkt det samme, men var blevet enig med Trine om, at det nok nærmere var fascination.

Sneen var taget af, men desto tydeligere var det at se fnuggene danse på tagryggen overfor. Det var som tegnede de billeder i luften.
Jesper lå og smilede og glædede sig, til han skulle på "homo-hygge-tivoli-tur" senere den dag. Det var et initiativ nogle inde på boyfriend.dk havde taget. Og det blev sluttet af med en julefrokost. Hvor vidste Jesper ikke, men han var 100% klar over, at det var en alkoholfri fest for hans vedkommende. Bare det ikke var på Oscar. Selvom Jesper var kommet der flere gange (det kunne han gøre uden paranoia, da det jo var blevet overtaget af to heteroseksuelle og halvdelen af lokalet efterhånden var fyldt med gamle heteroer), havde han kun spist der én gang. Maden var simpelthen nærmest uspiselig og hundedyr. Skulle man tro rygterne, blev det bare værre og værre. Også med heteroerne.

Det blev en rigtig hyggelig dag i sengen for Jesper, hvor han også fik skrevet den synopsis, han havde ladet ligge så længe. Der var dog problemer med at uploade den, og for ikke at overbelaste hjernen yderligere, pakkede han computeren væk og tog en lille lur.

Mørket listede langsomt gennem vinduet, da Jesper langsomt vågnede og følte sig mere frisk, end han havde gjort længe. Han skulle lige til at lave nogle træningsøvelser, da han kom i tanke om, at det heller ikke var tilladt. Pyt pyt, så tog han bare et længere bad. Stadig ingen sms-beskeder.

Hvis nogen kan larme, så er det 20 bøsser og 2 lesbiske, der har sat hinanden stævne. Smilet var stort, da han nærmede sig gruppen og høfligt spurgte, om dette var HHTT-gruppen?
-"Hvad tror du zæll?" - og endnu engang høj latter.
Alle fik en navneseddel på og beskeden om, at der var julefrokost kl.20 på "Intime", så der var 3 timer til rådighed, inden de skulle gå derud. Forrygende 3 timer med et blandet og skønt selskab. De var her alle. De gamle provinsbøsser, der hungrende skrev til alle, transen, draggen (der havde følgeskab af Nationalbanken), læderbøssen, nørderne, de unge, ham med den kæmpe pik, de larmende og så de 2 lesbiske, der endnu engang rykkede ved Jespers opfattelse af lesbiske, som farlige socialhjælpere eller tømrersvende. Den ene spillede på landsholdet - og den anden havde han tit set i aviserne. Hun var vist journalist. Der var også to direktører med guldkort med, så alle kunne komme gratis ind. Direktører. Jesper havde aldrig forestillet sig, at man kunne blive topchef og være bøsse samtidigt. Men én af dem havde faktisk tit været i medierne, og Jesper ville aldrig have gættet på, at han var bøsse.

Turen rundt i Tivoli var fantastisk. Selv de gamle bøsser var de største legebørn - og at se dem alle kæmpe om at være den største diva på skøjtebanen overgik alle forventninger. Naturligheden i at ingen af dem var født med skøjter på var stor, men det var helt unaturligt at de alle prøvede så hårdt. At ingen skulle indlægges var et mirakel. En ret fedladen fyr havde problemer med at bremse, så han kørte én af de andre ned. Ligefør at Jesper troede, det var en stationcar, der var kørt ind i en hare, som nu fløj langt væk. Nogle forsøgte sig med spring, andre med piruetter. Alle lærte de at rejse sig grinende og sige: "bare rolig - det gør ikke ondt", mens de haltede over til et gelænder, hvor Jesper og hende landsholdsspilleren stod og delte varm kakao ud fra medbragte termokander. Jesper prøvede kun ballongyngerne. Han kom til at sidde sammen med en fyr, der hedder Paw.
Paw viste sig at være den sødeste og sjoveste fyr, som var istand til at trøste Jesper, der virkelig ikke brød sig om højder. Kontrolløren ved ballongyngerne var en totalt fræk anden-g'er. Med de største brune øjne... og en tilsyneladende stor interesse i dem. Så hver gang de kørte forbi, sad de i en ny position. Og kontrolløren grinte. De blev enige om at udfordre ham, så på én af de sidste ture, sad de og snavede. Da det var deres tur til at stå af, stod kontrolløren omme på den modsatte side og spurgte, hvor de tog hen bagefter. "Intime" havde Paw svaret. Og så på "Amigo Bar" bagefter, hvis du har tænkt dig at lede efter os".

På "Intime" fik de den skønneste julefrokost. Eller også var det fordi, det var første gang i år, Jesper fik masser af julemad. Pyt. Det var lækkert, rigeligt og ingen prøvede på at presse ham til at drikke alkohol. Det var en ny måde at være sammen med andre fyre på. Han følte lidt de allesammen hang sammen uden at kende hinanden. Ved titiden satte en lille rund mand med store lyse krøller og et højt grin sig ved flygelet. Han spillede alle de sange, Jesper var vokset op med i radioen om søndagen. På et tidspunkt sang han "O Sole Mio" - og Jesper flød helt hen. Han savnede sine forældre. Det var deres yndlingssang - noget med en ferie i Rom, før Jesper var blevet født. Han trængte sådan til at snakke med dem og gik udenfor og ringede.
- "hej puttegris", sagde hans mor på første dut.
- "hej mor, hvordan går det?"
- "dejligt. Jeg har fået købt de sidste gaver og pyntet op til jul. Nu er far og jeg lige ved at trille romkugler".
- "det lyder fantastisk. Laver du nogen til mig også?"
- "ja, det kan du tro. Hvordan går du ellers og har det. Er det hele skole og arbejde for dig stadigvæk?"
Jesper tøvede og overvejede at sige sandheden, da hans mor afbrød ham:
- "og hvad er da det for en larm bag dig?"
- "jamen, vi er lige til julefrokost med klassen", løj Jesper "og så hørte jeg O Sole Mio og kom til at tænke på, at jeg ikke har snakket med jer længe og ville lige ringe og høre, hvordan det gik".
- "du er også altid så betænksom. Men vi har det dejligt og glæder os til at se dig - og kan du så komme ind og feste sammen med de andre, når du nu endelig har lidt tid til fest".
De sagde farvel og Jesper lagde på.

Paw kom ud med sit tøj på.
-"Jeg er på vej på Amigo. Vil du med?"
- "er det langt væk?"
- "nej. 10 minutters gang. Kom frisk Trunte".

De gik ned ad Gammel Kongevej. Jesper havde ikke handsker på, så Paw syntes det var synd for ham og lånte ham sin venstrehandske. Så kunne de holde hinandens ledige hånd varm, foreslog han.
Paw var 28. Det var svært at vurdere, men Jesper syntes det så ud til, han havde den lækreste krop. Og så kyssede han jo godt. Derudover talte de bare godt om løst og fast. Paw havde rejst mange steder med sit arbejde, så han talte mest.
Da de kom på Amigo, var der nærmest tomt. Der var to piger, som Jesper var ret overbevist om ernærede sig på gaden, og så en lyshåret bartender, som hed Lars. Han virkede ikke som den mest begavede, men var meget opmærksom og sød. Paw og Jesper fortsatte snakken. Trætheden begyndte at gnave i Jesper, så han undertrykte et gab. Det så Lars, der med det samme råbte:
-"hvis man er en gaber, er man en taber og skal straffes".
-"Åh nej, ikke igen", grinte Jesper:
-"hvordan skal jeg straffes?".
-"Det må Paw bestemme, det er ham, der slæber rundt på dig".
-"Må jeg selv bestemme", spurgte Paw.
- "Nej", nærmest skreg Jesper.
- "Jo", overdøvede Lars ham.
- "OK. Så synes jeg, vi skal fortsætte, hvor vi begyndte i luftballonerne". Paw lænede sig ind mod Jesper, der rykkede sig lidt tilbage.
-"Ej, kom nu. Jeg har lige vundet at give dig en straf. Det er ikke mig, der laver reglerne, sådan er de bare. Og regler er regler, ved du nok!".
- "Det duer altså ikke. Der er ham her fyren, som jeg godt kan lide..."
- "Er han her?"
- "Nej"
- "Har han tænkt sig at komme?"
- "Nej, jeg er faktisk slet ikke sikker på, at han vil se mig".
- "Jamen, så er der ingen ko på isen, så kan vi godt snave".
Jesper takkede pænt nej, men Paw lyttede ikke til nogen argumenter og blev ved med at plage. Efter noget tid sagde Jesper:
-"Hvis jeg siger ja, holder du så op med at plage?".
- "Ja, måske".
- "OK".
Jesper gav Paw et kys.
-"Nej, det var et ordentligt kys, du skulle straffes med", sagde Paw og lagde an til et mere. Jesper syntes Paw kyssede godt, så han tænkte: "Herregud, der er jo ikke noget i et snav".
Og så kyssede de. Længe og dybt. Paw lagde 500 kroner på disken og sagde til Jesper:
-"Kom lad os gå. Jeg bor lige rundt om hjørnet".

No comments: