Sunday, December 2, 2007

2. December

Oh. My. God. "Hvem fanden har skidt i munden på mig og sparket mig i hovedet", tænkte Jesper, da Trine rev dynen til sig og sparkede til ham. "Og hvem har taget mit tøj af", tænkte han, da han så sit morgenjern stritte lige op mod et hamsterbur, hvor to sultne rotter sad og gloede langt efter hans gulerod. 12.46. Fuck fuck fuck. Og hvad var der lige sket?

Jesper tog en t-shirt omkring sig og listede ud på gangen på fælles toilettet. Hvorfor sov de hos Trine? Han hadede jo klubværelser, fælles bad og delelokum. Under bruseren kom han i tanke om det. Efter oplevelsen på Oscar's var de flygtet hen på Leslie's på Vesterbrogade og beroliget hinanden i tequilas. 20 af slagsen. Hver. Hvem af dem der fik idéen om at tage hjem og lave mad, stod ikke helt klart, men de endte i hvert fald hjemme i Valby med 4 flasker hvidvin og en pose chips. Og vinen blev drukket. Pludseligt kom Trine i tanke om, at der var et program på DR2, de bare skulle se. Det handlede om Madame Arthur. Og bøssepesten som Jespers mor så kærligt omtalte den. Det slog festen lidt ihjel. Jesper kunne mærke suget i maven. Alt det han længtes efter og begærede... og alt det han frygtede. Og efter mødet med turbo var Jesper af den opfattelse, at homomiljøet vist kun var alt det, han frygtede. Ligesom den fornemmelse han havde hvert år efter at have læst om priden i avisen. Nå, væk med det. Hurtigt tørret, hurtigt påklædt og endnu hurtigere ud af døren. Efter behørigt kindkys til Trine, der underligt nok også var nøgen.

Nå, Jesper skulle hjem og klædes om. Der var ikke tid til at tage en tur med selvbruner, som hans ellers havde planlagt... men han skulle i hvert fald have sine nye aussie-trusser på, der fremhævede de helt rigtige ting.

Klokken 15 stod Jesper storsvedende ved McDonald's på Nørrebros Runddel, hvor han skulle mødes med én af de 4 særligt udvalgte dates. En fyr på 30 år der var sød, intelligent og som havde skrevet nogle rigtigt frække historier på boyfriend, der passede totalt godt til hans fantasier. Og så var han så tålmodig. Jesper kunne mærke, at det vist ikke havde været nødvendigt med aussie-trusserne, da han vist havde fornøjelsen af at have halv-fed resten af eftermiddagen. Daten kom og lignede det billede, han havde set. En sten faldt fra hjertet... men pludselig blev Jesper lidt nervøs. Skulle han starte med at kysse eller kramme eller give hånd eller sige hej og fise? Fuck. Daten stillede cyklen og råbte hej i samme bevægelse. Jesper sagde hej og ville gå hen mod daten, men om det var benene der eksede - eller det var hundelorten under sålen, der pludselig flyttede sig, opdagede han aldrig. Pludseligt lå han i hvert fald bare lige så lang han var på fortorvet. Hysterisk latter inde i hovedet. Daten hjalp ham op at stå og hjalp med at børste tøjet af... og kom i den forbindelse til at snitte bulen. Slut med halvfed - nu kunne begejstringen vist ses helt ned til Dronning Louises bro. Daten spurgte om det gjorde ondt, men Jesper kunne kækt annoncere: neeeej. Bagefter haltede han så ved siden af daten over i Assistens Kirkegaard.

Jesper havde ikke taget fejl. Daten var virkelig intelligent. Mens de gik rundt på Assistens Kirkegård talte daten i 2 timer, om de der lå begravede, om kunsten på stenene, om planterne, om historikken i begravler, om hvordan vikingerne gjorde og en hel masse andet. Faktisk kunne Jesper ikke huske, at han overhovedet sagde noget på hele turen. Udover: "jeg fryser. Skal vi ikke gå et andet sted hen?". Hvorefter daten så foreslog Tivoli, for der var jo så hyggeligt med alle lysene. "Flot", tænkte Jesper. "Her er urinen i mine nyrer frosset til - og han foreslår, at jeg så lige fryser 2 timer mere". Men de tog i Tivoli. Og her kunne daten så tale to timer mere om, hvem der havde anlagt haven, hvem der var chef, udpege alle tivoli-bøsserne (og hende den barske dørmand) og så stod de under lanterne-egen og drak glögg og spiste æbleskiver. De stod tæt og deres ånde flettede sig flirtende sammen og Jesper drømte sig væk. "Hallooooo", sagde daten. "Undskyld", sagde Jesper, "sagde du noget?". "Ikke andet end du ser ud til at fryse"- og så gav daten Jesper et ømt kram. Der stod de. Unge, smukke, i den mest romantiske situation og med datens læber på kollissionskurs med Jesper, da det gik op for ham, at hans forældes nabo var på vej henover plænen. Fuuuuuuuck. Jesper drejede hurtigt hovedet, med det resultat at datens briller fløj gennem luften... lige med undtagelse af det glas, der valgte at flyve direkte mod jorden - med blod fra datens næse i rask løb efter.

Jesper cyklede selv hjem med Sanne Salomonsen i ørene. Den efterfølgende scene havde ikke været fantastisk. Datens tålmodighed forsvandt omtrent samtidigt med datens mulighed for at benytte de briller, som i øvrigt var Gucci og havde kostet 6.000 og bla bla bla. Jesper var blevet så rød i hovedet, at den havde tøet isterningerne i nyrerne op, så under møgfaldet var han nød til at løbe på toilettet. Da Jesper kom ud, var daten gået. Da Jesper kom hjem, havde daten sendt en post på boyfriend om, at det var startet godt, men sluttet skidt. Og sluttet måtte det være, for Jesper var blevet blokeret.

"Hej Trine, det er Jesper. Vil du med på Leslie?".

No comments: