4. December

Jesper spurtede fra Nørreport Station op mod Gråbrødretorv, hvor han skulle mødes med Krill på Hux Flux (eller noget i den retning). Lige inden han nåede ind på torvet, satte han farten ned og tog nogle dybe indåndinger og gik langsomt henover pladsen mod caféen. Den så hyggelig ud. Der sad mange i decemberskumringen under gasflaskerne. Så hyggeligt. Jesper overvejede et kort overblik at starte med at ryge. Nå videre, han var 10 minutter for sent på den. Han gik gennem de store glasdøre og stod og kiggede sig lidt omkring. Der var ikke lige en med et Burberry-halstørklæde på, syntes han. Fuck. Hvorfor havde han ikke også fået et nummer og bekræftet aftalen?

Han stod ved den meget receptionsagtige kasse med fladskærmen lige indenfor døren og spejdede rundt. Tankerne susede rundt inde i hovedet på ham. Var der nogen, der tog billeder af ham? Var han til grin? Hvornår lærte han at gøre det her ordentligt? Han vidste han var lækker, så hvis vedkommende havde været her, ville han være sprunget op og sagt hej hej. Åh. Nå. Whatever.

Han lynede jakken op, drejede på hælen og var på vej ud i den verden, der helt åbenlyst drev gæk med ham.

- "Hej Jesper?" - lød det kækt fra trappenJesper vendte fik med det samme en puls på 200 og drejede sig tilsvarende hurtigt med det resultat, at han glemte at flytte fødderne. Det gjorde centrifugalkræften så for ham, med det resultat, at han landede på maven og hamrede næsen i flisegulvet. Blodet stod ud af næsen på ham. Det var mere end tjeneren kunne klare, så hun segnede. Uheldigvis havde hun så en fyldt bakke i hænderne, så der nu også var kaffe og knust glas over det hele.
- "Så slå mig da ihjel og få det overstået", råbte Jesper teatralsk, satte sig op, blodet løb ned - og det gjorde tårerne også.
- "Rolig - det er bare lidt næseblod. Og tjeneren ser også klar ud igen". Et viskestykke dukkede op fra bag ham og to stærke hænder hjalp ham op at stå og nussede ham blidt på ryggen.
Denne gang vendte Jesper sig lidt mere forsigtigt... og så Simon fra ha-jur. Utroligt Simon kunne huske ham. De havde ikke snakket sammen siden rusturen. Uha, hvor havde de festet igennem.
- "Klarer du den - eller bankede du lige dit talecenter ud i faldet?".
Det gik op Jesper, at han slet ikke have sagt noget.
- "Halstørklæde!"
D'oh, d'oh, d'oh. Jesper overvejede seriøst at foregive at besvime. Halstørklæde. Hvad helvede tænkte han på? Hov, nu skulle han vist også kaste op. Nej, han skulle besvime. Iiih, han var helt rundt på gulvet. Men det var Simon ikke.
- "Haha, din tosse! Du skal nok lige prøve lykken", grinte han og blinkede.
- "Halstørklæde", sagde Jesper bare igen.
- "Har glemt det derhjemme. Satsede på jeg kunne regne ud, hvem det var... men var sgu ikke forberedt på, at det var dig".
Simon gav Jesper et kram - og drejede hovedet for at viske Jesper i øret, at han var glad for at se ham. Jesper drejede i det samme hovedet for at give Simon et kys på kinden, med det resultat, at Simons kæbe ramte Jespers næse... og Jesper besvimede.

På sygehuset fik Jesper konstateret en mild hjernerystelse og besked på, at ville han hjem idag, så måtte han ikke være selv. Ikke noget problem havde Simon sagt... han sover hos mig.

De tog en taxa fra sygehuset, og da de kom hjem, sagde Simon, at Jesper skulle tage sig tøj af, så han kunne få det vasket til næste dag. Simon gav Jesper et par underbukser, et håndklæde og en morgenkåbe, så Jesper kunne få et bad. Mens Jesper tog et lunkent bad og fik vasket blodet af lavede Simon noget meget sen aftensmad. Under maden blev Jesper let svimmel og fik mere ondt i hovedet. Jesper blev hurtigt lagt i sengen, mens Simon ringede til sygehuset og spurgte, hvad de skulle gøre. Så længe han ikke fik det være eller kastede op, måtte han gerne blive hjemme.

Simon overbragte Jesper de gode nyheder, mens han stod og tog sit tøj af. Jesper lå og kiggede på Simon og syntes, at han lignede en engel. En græsk gud-engel på den drengede, nordisk-lyse måde. Simon kravlede ned i sengen til Jesper og sagde: "Pas på næsen for nu kysser jeg dig godnat".

Det var det blideste kys. Jespers blod brusede og hans kys blev begærlige. Han lod en hånd køre henover brystet på Simon, der slukkede lyset.