14. December

De sad og skrålede alt, hvad de kunne, i Lone's grønne Lada 1100 fra før nogen af dem var blevet født. Næsten. Den havde lædersofasæder for og bag - og når ikke tanken var fuld, var anlægget vist det, der kunne indbringe mest ved et salg af bilen.

Jesper nød at sidde på bagsædet og betragte Trine forelsket. Han var lidt misundelig; men glædede sig på hendes vegne. Hvem havde forestillet sig den højtråbende strigle i virkeligheden var en underdanig pige i den rigtige kvindes hænder.
- "hvad griner du af?", spurgte Lone Jesper.
- "det ved jeg faktisk ikke. Måske trængte jeg bare til at komme på tur med mor og mormor".
- "du er også så bleg. Lidt frisk landluft vil gøre dig godt". Og så grinte de alle. Det gav altid et sug i maven på Jesper, når han følte, han hørte til med noget eller nogen. Det var en ny fornemmelse for ham. I horisonten blev himlen rødglødende til tonerne af Israel Kamakawiwo'ole's "Somewhere Over The Rainbow"-version og Lone og Trine's kærlige pludren. De var hinandens modstykker. Den ene havde sunget og danset sig gennem hele livet og bar præg af at være enebarn; den anden havde uddannet sig og måtte kæmpe sig til alt. Og alligevel var de som én.
I det fjerne var det sidste røde ved at dø ud i et spindelvæv af sorte skygger med stjerner som små dråber dug. De havde stillet juletræer op i tårnene på den nye Lillebæltsbro. Lone skiftede til "Last Christmas" på den til turen brændte CD og Jesper satte sig op og skrålede med. Igen grinte han ved tanken om, at han måske burde skifte last ud med this... ej, han opgav. Det var vist bare ham, der var røvhullet.

I Kolding blev de indkvarteret ved en af gnubbekorssangerinderne, som Lone så varmt udtrykte det. Jesper foretrak nu at kalde dem Heidi og Helle. To lidt butch tøser med en forfærdeligt gennemtrængende latter. I det hele taget virkede folk bare mere glade i jylland, eller også var han selv mere åben? På ægte jysk manér fik de kotelletter i fad med ris og syltede frugter med råcreme til dessert. Det var vanvittigt godt, og Jesper åd så meget, han lige måtte ligge på sofaen en halv times tid, mens lebberne skrålede med på Dario von Slutty's omkvæd om, at der skulle slikkes fisse. Og så drak de shots af flaskerne og shots af små glas. Jesper var lidt intimideret, men prøvede at følge med, nu hvor han var kommet ovenpå efter hjernerystelsen. Og det var jo kun fredag én dag om ugen!

Taxaen hentede dem omkring kl. 23, hvor de tog videre til den lokale homobar, Lobito. Lobito var placeret i en baggård over en lokalafdeling for Røde Kors og ved siden af en karatedojo. Derudover var nærmeste naboer en reservedelsforretning og en boldplads. Jesper kiggede sig langsomt rundt i gården og hen på den udvendige trappe, der førte op til Lobitos lokaler. Dette bekræftede hans teenagefrygt om, hvordan en homobar så ud. Skummel, gemt af vejen i et semi-industrikvarter og totalt ucharmerende. Ingen ting at kigge ud på. Og slet intet at kigge ind på. De gik op.

Da de trådte gennem døren, var der kun pyntet spartansk op til julen i det forholdsvis lille lokale. Eller rettere to lokaler. Et lavtliggende med dansegulv, sofa og borde, samt et lokale, hævet med to trin, der blev domineret af en stor bar, hvor der stod en fyldig kvinde med en smuk sangstemme og en moden, venlig mand. Der var ca. 50 mennesker til denne julefest. 20 bøsser og 30 lesbiske. Meget lesbiske. Allerede nu konstaterede Jesper, at de lesbiske i provinsen bare var mere stereotype end de i København. Pyt. Stemningen var særdeles afslappet og venlig, og der gik ikke længe før Jesper var faldet i snak med nogle af de lokale. Den unge fyr med egen pornoforretning, frisøren, det lidt sjove fetishpar fra nabobyen og alle de andre. Jesper dansede med en lille fyr, der fyldte meget på dansegulvet, men som var rigtigt sød. Efter et par danse med lidt forskellige, trængte han til noget at drikke og satte sig i baren, hvor der hurtigt stod shots foran ham.
En ret påtrængende mand i 40-års alderen forklarede, at her i byen drak man hot shots. De gjorde de nu ikke særligt længe, for så var de løbet tør for galliano. Det skulle ikke ødelægge festen, og de prøvede så mange andre shots. Folk var kærlige og rørte meget ved hinanden. Og så lyttede de. Og spurgte engageret.
Efter en time i baren skulle der danses lidt mere. Da Jesper rejste sig, blev benene lidt usikre. En fyr med en del overskydende metal i hovedet kunne se, den var gal - og tog rundt om Jesper og sagde:
-"kom vi to skal have lidt frisk luft".
De gik udenfor i den kølige og meget stjernerige nat. Han var nu lidt sød alligevel, tænkte Jesper og gav metallet et ordentligt kys. Mange kys. Jesper begyndte at fryse og på vej ind spurgte metallet, om ikke Jesper lige ville med på toilettet. Det ville han da gerne.

På toilettet slog metallet brættet ned og tømte en pose ud på det. Han sorterede hurtigt pulveret i snorlige baner og tog et rør op fra lommen.
- "du trænger vist til en bane".
- "ej, det gør jeg vist ikke".
- "jo, så kan du holde festen kørende og det giver en fed fornemmelse".
- "jeg skal ikke have smadret min hjerne og være narkoman".
- "det bliver du heller ikke. Det er bare kokain, det er et naturprodukt".
Metallet rejste sig op og kyssede Jesper, og kløede ham, hvor det kildede. Alkoholet og liderligheden skyllede gennem Jesper, da han satte sig op og tog røret fra næsen. Wauw. Blodet løb hurtigere selv ude i det mindste blodkar, følelserne blev forstærket i en utænkelig grad. Og så blev han klar i hovedet. Ædru på den hurtige måde. De kyssede hurtigt og gik tilbage til festen, hvor Jesper totalt styrede dansegulvet. Og baren. Han faldt i snak med en rødblond fyr, der var sådan lidt sjov på den fissede måde. De prøvede at sige nogle smarte bemærkninger, men ingen kunne følge Jesper. Han var skarp som en Magnum 45. Der kom nogle stille numre på og metallet kom hen til Jesper. De dansede tæt og stod og spiste hinanden på dansegulvet. Den rødblonde stirrede diskret bag søjlen - og gik efter dem, da de gik op af trappen til andensalen.