Mine helte

Var til møde for pårørende til soldaterne i Irak på kasernen i Holstebro. Helt helt fantastisk, men det fik også hele mit følelsesgallerri til at gå amok.
Jeg snakkede med to af de soldater der var blevet sårede, De er seriøst helte i mine øjne....sådan for alvor. Ikke bare på den popsmarte måde, som man kan sige det, men helte for real.
Det fik mig til at associere frit til en episode for nogle dage siden, hvor jeg mødte en mand på 88 år i bussen, der havde været med i 2. verdenskrig.
Vi talte om ægteskab. Han var aldrig blevet gift, for hende han ville have var blevet gift med en præst og når han ikke kunne få hende, ville han slet ikke giftes. Han var typen, der elskede een gang i sit liv og aldrig mere sådan rigtigt.......frygter lidt, at jeg i virkeliheden er af den samme støbning......