Monday, July 30, 2007

Forvaltningen på EPO

Læste denne her på bagsiden af et fagblad

Pædagoger i århusianske daginstitutioner og skoler har ledt efter en naturlig forklaring på embedsmændenes arbejdsraseri, der har afløst mange års tornerose-søvn i forvaltningen. På ganske kort tid er det lykkedes at producere strukturforandringer, nedskæringsforslag, moduler, udviklingsplaner og røde tråde i et hæsblæsende tempo.
En razzia foranstaltet af Børn og Unge-lægerne har påvist en betydelig forhøjet hermafroditværdi i blodprøver hos de ansatte. Der er formentlig tale om brug af stoffet Ekstrem Politisk Overload (EPO). Lægerne fandt ligeledes hos adskillige ledende medarbejdere spor af anatolske hæmorider. Et stof der giver akutte anfald af taburetkløe, samtidig med at det gør det umuligt at sidde stille.
"Det er Riis til egen røv", udtaler Børn og Unge-læge Esther Migrene.
Det lykkedes desværre ikke at finde frem til den forsvundne Børn og Unge chef Ole Kleinkiil, som ikke er set siden december 2006. Man vil undersøge forlydender om, at Kleinkiil deltager i Giro d'Italia og Tour de France under navnet Michael Rasmussen.

Ret sjov læsning til rygepausen.

Jeg fik så oveni at vide idag, at der er 80% chance for, at jeg har en fastansættelse i vente, men forvaltningen er ikke på EPO på det punkt åbenbart.

No comments: