Friday, May 18, 2007

Hår i mere end én forstand

I går havde min bedste ven, Jonas, fødselsdag.
Jeg ville super gerne give ham en noget anderledes gave, end så mange andre kunne finde på.
Jeg opdagede så, at der var en fugleedderkop udstillet i biocity i Århus. Den endte jeg så med at købe til ham. En virkeligt behåret een. Ret sjovt at se hans ansigt, da det gik op for ham, at det rent faktisk er hans nu.

Idag blev jeg så standset i Bruuns galleri her i Århus af nogle journaliststuderende, som var ved at lave en dokumentarfilm om mænd og deres hår (eller mangel på samme red.).
Jeg indvilligede i at deltage, men så spørger intervieweren midt i det hele, hvad jeg synes om mine høje tindinger. Prøv lige og spørg om det var noget der kunne give mig grå hår i hovedet.....eller hvad man nu siger, når det er ved at falde af.

No comments: