Saturday, December 18, 2010

AV! Der er jo glat!




Torsdag morgen fulgtes jeg til arbejde med to kolleger. SK var ved at falde hele tiden, da der var temmelig glat. Det endte med et godt forslag fra homohelten om et væddemål om, hvem der ville falde først. Dog faldt ingen....heldigvis.

Fredag fulgtes homohelten atter med SK og gik midt i en beretning om en medarbejdersamtale og BUM!, der lå han efter at have forsøgt sig med en krydsning af en frossen vandpyt.


Senere fredag skulle der jule-bondegårdshygges. Det var der set frem til, men da DSB var en hel del forsinket, måtte homohelten benytte sin kørelejlighed til at smutte forbi banken. Homohelten blev sat af og fik beskeden om, at kørelejligheden lige ville vende bilen.

Da homohelten mente, at de havde travlt, løb han ud fra banken og så at kørelejligheden holdt for rødt.
Han løb hen mod bilen, men gled så for anden gang den dag. Heldigvis nåede han at støtte sig op ad bilen og fik åbnet døren og smidt sig ind på passagersædet med en julestjerne i favnen.......

men den kørelejlighed homohelten kørte med var oprindeligt en kvinde på 59, men nu forvandlet til ung mand med krøller......

meget meget forlegen homohelt løb grinene væk.

No comments: